Så Lykkedes det igen for Jesper “Fugl” Kristensen at finde blågrøn fontænehat ved Hessel – Varde Å dal.
Denne gang fandt han den efter mange timers søgen – på den modsatte side af åen, i forhold til hvor han fandt den sidste år.
Den er ikke fundet mange steder i Danmark og kræver steder ved vand ??, hvor der inden for en kortere årrække har været gravet/rodet i jorden, således at mineraljorden er kommet op til overfladen.
Den er i følge Danmarks Svampeatlas fundet på 7 lokaliteter siden 1907 — men mon ikke den står flere steder, vi har bare ikke fundet den, måske på grund af voksestederne og måske på grund af tidspunktet vi skal finde den på. Det er jo i de lidt mere rå årstider vi skal ud i naturen.
Se flere foto under ARKIV FOTO.
Foto: Jesper “Fugl” Kristensen, Hessel 4.4.2016
Skrevet: Hanne Petra Katballe