Undersøgelse af gul nøkketunge i Æ Skurrehats område.
Æ Skurrehat har i nogle år arbejdet på at få bedre kendskab til udbredelsen af gul nøkketunges i de 14 kommuner lokalafdelingen dækker.
I første omgang er målet at få besøgt de findesteder, der gennem årene er registreret i Svampeatlas.dk og på fugleognatur.dk. Det skulle gerne være nået indenfor de næste par sæsoner (2017-18). Registreringerne bliver samlet i Svampeatlas og vil give et billede af stabiliteten i forekomsten af gul nøkketunge.
I anden omgang er ambitionsniveauet steget lidt. Svampeturene med fokus på gul nøkketunge har nemlig som ringe i vandet ramt en række nye findesteder på kendte lokaliteter som Hoverdal, Bundsbæk Mølle og Borris Sønderland. I det omfang vi magter det, vil vi derfor inddrage nye lokaliteter, som vi vurderer, har potentiale som voksested for arten. Målet er at få et nogenlunde rimeligt dækkende kort over udbredelsen i Æ Skurrehat-området.
En tredje ambition ligger og lurer. Undervejs i eftersøgningerne har vi undret os over nøkketungens tilsyneladende vidt forskellige voksesteder. Og vi har også undret os, når vi forgæves har eftersøgt gul nøkketunge på en lokalitet af tilsyneladende helt samme beskaffenhed som nabolokaliteten med dens store bestand af nøkketunger. Kort sagt: det ville være herligt at komme nærmere et svar på, hvilke forhold der afgør forekomst eller fravær af gul nøkketunge.
Indtil videre bestræber vi os på at registrere så mange parametre vi kan om findestederne.
Vil du bidrage til undersøgelsen?
Der er flere muligheder for at være med i undersøgelsen:
- Tag med på sæsonens nøkketunge-tur, hvor der er sikkerhed for at få arten at se. Få en snak med turlederen.
- Udvælg dig en lokalitet blandt de kendte – se oversigten her*– og trawl området igennem for nye findesteder.
- Finder du nøkketunge, så registrer fundet i Svampeatlas. Noter følgende: dato for fund, kommune, navn på lokalitet, vegetationstype, substrat og bemærkninger om antal, omgivelserne o.l. Foto af biotopen og selve svampen vil blive værdsat. Har du brug for hjælp til registrering i Svampeatlas, så kontakt Petra eller Tina.
- Vælg dig en lokalitet uden registreringer af nøkketunge. Afslører dine forårsture i området ingen nøkketunger, så send en mail om det til Inger.
Kontaktpersoner:
Inger: inger@mosesthamdrup.dk
Hanne Petra: kiella@me.com
Tina: t.larsen7@me.com
Om gul nøkketunge, Mitrula paludosa Fr.
Foto Hanne Petra Katballe, Borris Sønderland.
Se flere fotos af gul nøkketunge under Arkiv/Foto.
Se også præsentation af arten på Svampeatlas: http://svampe.databasen.org/taxon/17041
Hvem, hvor og hvornår
Gul nøkketunge er den fineste lille svamp.
Så lang som en tændstik; en hvid stok med et gult til orange hoved. Blødt kød. Ingen særlig, måske lidt syrlig lugt. Ingen forvekslingsmuligheder i Danmark. – Og bare for en ordens skyld: Ingen kokkehuer for spiselighed.
Arten er etårig. Vi finder den fra februar til ind i juli og har kunnet følge frugtlegemer på samme lokalitet i 8 uger.
Arten vokser i vand eller på vådt underlag.
Svampeatlas viser fordelingen af fund på Danmarkskortet. Der er en overvægt af fund fra Midt- og Vestjylland, et forhold som synes at knytte arten til næringsfattig og sur jordbund.
I vores område er den fundet i både stillestående og rindende vand: på bredden af sø/skovsø, i svagt rindende vandløb/kildevæld, i mose/skovmose og sumpskov. Voksestedet kan være såvel skyggefuldt som solåbent terræn.
Gul nøkketunge skaffer sig næring som nedbryder af rådnende plantedele i underlaget: blade og nåle, urte- og græsstængler, tørvemos o.l. Eventuel trævegetation i omgivelserne kan være gran og fyr, ofte birk, røn, pil og el.
Hvor sjælden?
I Jan Vesterholts ”Danske svampe” (2009) står gul nøkketunge som sjælden.
På den danske rødliste er gul nøkketunge vurderet som en ”næsten truet” art
http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_bio/projekter/redlist/data.asp?ID=5142&gruppeID=93
Artens status er ikke ændret i den seneste opdatering. http://redlist.dmu.dk
Den væsentligste trussel antages at være tilførsel af næringsstoffer fra atmosfæren, en generel trussel mod en række følsomme naturtyper i Danmark.
Betyder de seneste års fund og nye findesteder i Midt- og Vestjylland, at arten er i fremgang? Næppe.
Snarere er det resultat af øget opmærksomhed via projekter som Svampeatlas.
Et andet spørgsmål er, om de grønne prikker på kortet giver et retvisende billede? Kan det f.eks. passe, at der ikke er nyere fund af gul nøkketunge i Lemvig, Morsø, Holstebro, Vejen eller Billund Kommune? Det er en nærliggende tanke, at denne svamp blot er overset. Hvor mange svampesamlere kigger lige efter svampe i maj, i vand og så derude i det uberørte, hvor støvlerne sidder fast?
Se flere fotos af gul nøkketunge under Arkiv/Foto.
Navnet
Er det mon nøkken, der ligger dernede og rækker tunge af os?
Vi kender planter, som nøkkerose (hvid åkande) knyttet til nøkken. Men gul nøkketunge er ikke et gammelt dansk, folkeligt navn. Det er ”opfundet” af Svampeforeningens navneudvalg for snart mange år siden.
Det videnskabelige navn har gul nøkketunge fået af den svenske svampeforsker Elias Magnus Friis, der i 1816 første gang beskrev og navngav Mitrula paludosa. Slægtsnavnet Mitrula henviser til det orangegule, sporebærende hoved, der kan ligne en biskops hovedbeklædning, en mitra. Artsnavnet paludosa henviser til voksestedet: voksende på sumpede steder.
Lidt kommenteret litteratur om gul nøkketunge.
Den sparsomme litteratur om gul nøkketunge, vi har kunnet finde, omhandler helt overvejende taxonomi. Mitrula paludosa er den eneste art af slægten i Danmark, så det er ikke så relevant for vores lille undersøgelse. Artiklerne rummer spredte oplysninger om gul nøkketunges økologi, men ingen systematisk dataopsamling eller målinger af diverse miljøfaktorer.
Sig derfor til, hvis du falder over anden litteratur.
Nedenfor refereres enkelte afsnit, som skønnes af interesse i artiklerne.
- Petersen, P.M. 1931. Nogle sjældne Svampe fra Bramminge-Egnen. Flora og Fauna 1931: 126-127.
– Artsliste, herunder Mitrula paludosa i Størsbøl plantage; fundet er med i Svampeatlas. - Eckblad, F.-E. 1963. Contributions to the Geoglossaceae of Norway. Nytt Magasin for Botanikk 10: 137-158.
– Væsentligst taxonomisk artikel. Summarisk oversigt over M. paludosas udbredelse i Norge, hvor arten har en svagt kystorienteret udbredelse og ikke forekommer over trægrænsen. - Kankainen, E. 1969. On the structure, ecology and distribution of the species of Mitrula s.lat. (Ascomycetes, Geoglossaceae). Karstenia 9: 23-34
– Fra afsnit om M. paludosa: Vokser i Finland fortrinsvis på rådnende blade af birk, men også fundet på blade af el og nåle og kviste af skovfyr og rødgran. Findes næsten uden undtagelse langs kilder/bække og moser, ofte i vandpytter, men altid med vandbevægelse (”In such places the oxygen conditions are good.”) Almindelig i Finland op til trægrænsen for birk. Kort over udbredelsen. - Knudsen, H. 1975a. The genus Mitrula in Denmark. Botanisk Tidsskrift 69: 248-252.
– Nøgle over de 5 danske Mitrula-arter med beskrivelse af M. paludosa. De nævnte findesteder er indskrevet i Svampeatlas. - Redhead, S.A. 1977b. The genus Mitrula in North America. Canadian Journal of Botany 55(3): 307-325.
– Omfattende gennemgang og diskussion af Mitrula-slægtens historik og taxonomi inkl. nøgle og typebeskrivelse af M. paludosa med udbredelse i Europa og Japan. Habitat: I lavt vand på henfaldne nåle eller blade af lærk, gran, el, birk samt på Sphagnum-måtter, i mudder og andet uidentificeret organisk materiale. - Benkert, D. 1983. Bemerkenswerte Ascomyceten der DDR VI. Die Weisssporige Geoglossaceen. Gleditschia 10: 141-171.
– Der gives et overblik over kendetegn, forekomst og udbredelse for de i DDR fundne arter af Geoglossaceae. Afgrænsninger af familien og nogle slægter bliver diskuteret. En foreløbig nøgle til slægts- og artsniveau er tilføjet.
Detaljerede oplysninger om forekomst af M. paludosa i DDR s. 162-163: Vokser altid på våde steder på diverse, sædvanligvis vanddækkede plantesubstrater som nåle og blade, kogler og rester af urteagtige planter. Foretrukne voksesteder er randen af kilder og bække i bjergområder, men også ved grøfter, små pytter, tørvegrave, våde ellesumpe, ofte mellem Sphagnum. Enig med Kaikanen (1969) i at arten er knyttet til steder, hvor vandet veksler, men ikke nødvendigvis løber dvs. steder med god iltforsyning til vandet. - Knudsen, H. & Vesterholt, J. 1989. Usædvanlige danske svampefund. – Svampe 20: 87.
– De 10 nye fund af gul nøkketunge er inddraget i Svampeatlas. Artens udbredelse og habitatkrav bliver kommenteret med formuleringer, som dem vi ser brugt også i dag.
Inger M. Thamdrup
Januar 2017
________________________________
Status
Æ Skurrehat har lavet en oversigt over fundene, Fund af gul nøkketunge (Mitrula paludosa) i vores område: de nyere fund registreret 2008-16 samt 18 ældre fund, heraf flere på steder, som kun optræder før 2008.
Svampeatlas kan helt sikkert bruges til at illustrere fremskridt og status i vores undersøgelse. Det ser vi på inden sæsonen begynder 2017.