BIO-BLITZ ved KJÆRGÅRDS MØLLE

Invitation til bioblitz i Vestjylland 9.-10. juni 2017

Struer kommune og Naturstyrelsen Vestjylland inviterer til bioblitz den 9.-10. juni 2017 i området omkring Kilen, Resenborg Plantage og Naturskolen Kjærgaardsmølle (se vedlagte områdeinddeling).

Bioblitz er en registrering af arter af træer, buske, urter, svampe, mosser, laver, fugle, insekter, pattedyr, fisk mm., i et afgrænset område og en afgrænset tidsperiode.  Men hovedmålet med bioblitzen er:

  • At skabe opmærksomhed om den biologiske mangfoldighed i den vestjyske natur
  • At bidrage til netværksopbygning mellem naturinteresserede
  • At give naturoplevelser og kendskab til naturen
  • At få mere viden om naturindholdet i vestjyske naturområder

Afholdelsen af en Bioblitz afhænger af aktiv deltagelse fra en række personer/foreninger med kendskab til én eller flere forskellige artsgrupper.  Så vi håber at du/I har tid og lyst til at deltage.

Tilmelding skal ske inden den 28.maj 2017 til henfa@nst.dk, gerne med oplysning om hvilke artgrupper du/I ønsker at monitere, samt i hvilket tidsrum du/I kan deltage. Ønsker du/I overnatningsmulighed, bedes dette også oplyst.

Der vil være mulighed for gratis overnatning i den smukt beliggende spejderhytte, Skansen (Klosterhedevej 12A), eller i nødvendigt omfang på vandrehjemmet i Struer (Fjordvejen 12, 7600 Struer).

Bioblitzen begynder fredag den 9. juni 2017 kl. 16 og slutter lørdag den 10. juni kl 16, hvorefter bioblitzen afsluttes med at vi samlet hører om hinandens fund og spiser lidt aftensmad.

Mødestedet er Naturskolen Kjærgaardsmølle, Kjærgaardsmøllevej 5, 7600 Struer.

Der vil være mad og drikke undervejs (aftensmad fredag, morgenmad og frokost lørdag, samt afsluttende middag lørdag eftermiddag/aften).

Medbring selv bestemmelsesnøgler, lup, kikkert og andet nødvendigt grej til indsamling og bestemmelse. På Naturskolen vil der være adgang til et par stereolupper og ”low tech” laboratoriefaciliteter.

Med venlig hilsen

Tina Moustgaard Pedersen

Biolog

Direkte:       96 84 84 57 Mobil:          96 84 84 57  e-mail:        tcmp@struer.dk

Struer Kommune

Henning Fjord Aaser

Biolog/Specialkonsulent

Direkte:72 54 36 69 Mobil: 45 40 44 47 7 e-mail: henfa@nst.dk Naturstyrelsen Vestjylland

Områdebeskrivelse bioblitz Vestjylland 2017