Rørhatte-eventyr i august

Da regnen endelig kom og startede svampesæsonen efter den lange gode, men tørre sommer kom der især gang i rørhattene. I de sidste uger af august kunne man hurtigt fylde en kurv med gode, solide Karl Johan’er og Rødbrun Rørhat.
De to fotos er fra Hoverdal 14. August. Men regnen blev til sidst for meget af det gode – og på en svampetur i Hoverdal 3. September kunne der stadig med lidt held findes gode, faste rørhatte – og det var mest Indigorørhattene, der holdt stand.
På næste tur – den 8. September – var det især Hulstokket Slimrørhat, Broget Slimrørhat og Grovporet Slimrørhat, der dominerede og helt levede op til deres nye slægtsnavn. De gode spisesvampe – også Indigorørhattene – var i mellemtidem blevet mindst lige så slimede.
Skønfodet Rørhat var den eneste, der var leveringsdygtig med gode faste frugtlegemer – men desværre ikke egnet til brug i køkkenet på grund af den bitre smag.

Til gengæld myldrede det frem med Pigsvampe og Tragtkantareller – så der er lagt op tilnæste kapitel til en svampesæson, der kan nå at blive blandt de bedste – til trods for den sene start…

Benny Christensen

 

Hoverdal Plantage d.14 august
Hoverdal Plantage d.14 august
Hoverdal Plantage d. 14 august
Hoverdal Plantage d. 14 august
Skønfodet Rørhat d. 3 sep. i Hoverdal Plantage
Skønfodet Rørhat d. 3 sep. i Hoverdal Plantage